Teorien der forklarer det hele

185,00

"Hensigten med mine værker er ikke at fortælle dig, hvordan du skal tænke. Hensigten er at berige og sige, her er nogle af de mange vigtige facetter af dette fantastiske Kosmos, kunne du tænke dig at inddrage dem i din egen verdensanskuelse? I denne teori om alting har jeg én hovedregel: Alle har ret. Eller rettere sagt: Alle – jeg selv inklusive – rummer nogle vigtige dele af sandheden."

KEN WILBER I BOGEN 

Model/varenr.: ISBN 978-87-996624-1-8

Er det muligt at udtænke en egentlig teori om alting? En, der ikke kun forholder sig til den fysiske verden og dens problemstillinger, men også inkluderer de følelsesmæssige, mentale og spirituelle dele af livet? 

Det er netop, hvad Ken Wilber forsøger i denne bog – han inviterer os ind i sit integrale univers og åbner op for, at vi på sigt bliver mere hele og mindre splittede i den måde, vi gebærder os på i forhold til vores arbejde, liv og skæbne i øvrigt.

Hidtil har Ken Wilbers bøger til tider forekommet vanskelige for den almindelige læser, men denne bog adskiller sig ved at være en klar introduktion til hans revolutionerende tænkning, der medtænker både kroppen, sindet, sjælen og ånden og forholder sig til alt lige fra erhvervsliv, politik, lægevidenskab, religion, uddannelsessystemet og økologi til bevidsthedsstudier og spiritualitet. 

 

"Teorien der forklarer det hele har haft stor indflydelse på mine visioner og politik.”

BILL CLINTON

 

KEN WILBER – psykolog og filosof – er en af vor tids mest vidtspændende tænkere. Han skrev sin første bog som 23-årig og har siden udvidet sit forfatterskab med mere end 20 bøger, hvoraf flere efterhånden er oversat til dansk. Han er desuden grundlæggeren af The Integral Institute, som er en tænketank, der forsker i integral teori og praksis.

 

 

FAKTA:

Sideantal: 230

Indbinding: Softcover med flapper

Udkom: Maj 2014

Oversat af: Hanne Stenicke

Originaltitel: A Theory of Everything

Dorte Rendtorff 18/08/2014

Har du læst en smule om den Integrale Vision forinden – vil du elske denne bog. Wilber fordyber her i et klart og knap så intellektuelt sprog hele den integrale vision og intention. Det blir tydeligt for mig, at her ikke bare skriver han – her transmitterer han klart sit budskab, og med en særdeles brugbar note funktion sidst i bogen.

Tilføj anmeldelse: