Holotropisk åndedrætsterapi - en ny metode til selvopdagelse og terapi
"Denne bog er frem for alt en detaljeret vejledning til oplevelsen og udøvelsen af holotropisk åndedrætsterapi, men ikke kun det. Den tegner et billede af den visionære nytænkning bag denne psykologi. For det første fremlægger den en af de mest omfattende kortlægninger af den menneskelige psyke, jeg nogensinde er stødt på. Her bliver den menneskelige oplevelse værdsat og integreret i sin fulde udstrækning."
FRA FORORDET I BOGEN
Holotropisk åndedrætsterapi er en særdeles kraftfuld metode til selvopdagelse og heling, som gør det muligt at få adgang til bevidsthedslag, der ellers kan være svære at nå. Ved hjælp af helt enkle midler – åndedrættet, udtryksfuld musik og trygge omgivelser – lader terapiformen kroppen og sindet selv stå for den helende og tranformerende proces, der efterfølgende giver den enkelte en dybere oplevelse af sammenhæng, mening, medansvar og medfølelse – både i forhold til sig selv og andre.
Holotropisk åndedrætsterapi kombinerer elementer fra dybdepsykologien, moderne bevidsthedsforskning, transpersonlig psykologi, østlige spirituelle filosofier og oprindelige helbredelsestraditioner – og adskiller sig betydeligt fra traditionelle former for psykoterapi ved at have en tilgang, der ikke er verbalt orienteret.
Denne bog er skrevet i en klar og letforståelig stil og kommer hele vejen rundt om holotropisk åndedrætsterapi: den historiske baggrund, det teoretiske grundlag, de grundlæggende principper i terapiformen, åndedrætsterapien i praksis, integration af den holotropiske oplevelse og opfølgningsarbejdet, de vanskeligheder og hurdler, man kan komme ud for som facilitator – og ikke mindst det terapeutiske potentiale og de aktive terapeutiske og fysiologiske mekanismer, der findes i holotropisk åndedrætsterapi. Alt sammen koblet med utallige beretninger fra tidligere deltagere, som er med til at give et nuanceret og levende billede af, hvad det er, der sker.
”Uundværlig læsning.” DEEPAK CHOPRA
”Stanislav og Christina Grof, som har stået i spidsen for denne overbevisende og innovative indgangsvinkel til terapi og personlig vækst, giver gode råd, som bygger på mange års solid praktisk erfaring.”
FRANCES VAUGHAN
”Tag et par dybe indåndinger og åbn bogen. Du får en stor læseoplevelse og vil måske samtidig opdage en ny form for bevidsthed, der ligger i dit indre og bare venter på at blive afdækket.”
WES NISKER
STANISLAV GROF er en af grundlæggerne af den transpersonlige psykologi og udviklede holotropisk åndedrætsterapi tilbage i 1970’erne sammen med sin nu afdøde ægtefælle CHRISTINA GROF. Siden dengang har terapiformen spredt sig til store dele af verden, inklusive Danmark. Stanislav Grof er oprindeligt læge og psykiater og er internationalt anerkendt for den bevidsthedsforskning, han har udført igennem årtier. Ud over denne bog har han blandt andet udgivet t Fremtidens psykologi og Den stormfulde søgen efter sjælen, der også er skrevet i samarbejde med Christina Grof. Denne bog er dog den første af de to forfattere, hvor holotropisk åndedrætsterapi alene er omdrejningspunktet, og den har derfor også været længe ventet verden over.
FAKTA:
Sideantal: 319
Indbinding: Softcover med flapper
Udkom: December 2014
Oversat af: Kirsten Kincaid
Original titel: Holotrophic Breathwork - A New Approach to Selv-Exploration and Therapy
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.