At mestre forandring - en introduktion til Spiral Dynamics

299,00

"Denne bog skal ikke bare læses - den skal spises og drøvtygges lige så stille, så den kan blive ordentligt optaget i din krop. Den skal helt ind i dit system, før den virker. Den skal ind i dine blodbaner og rundt i din krop - helt ind i dit hjerte! Den skal være en ny informationsdel i din dna. Den må for alt i verden ikke blive til endnu et intellektuelt værktøj, vi kan slå hinanden oven i hovedet med. Bruges bogen rigtigt, kan den virke som en vitaminindsprøjtning, så vi bliver bedre til at klare alle de nye udfordringer, der er i vente."

LAI YDE I FORORDET I BOGEN

Model/varenr.: ISBN 9788793172012
Vægt: 0,691 kg

Har du nogensinde overhørt to personer, der skændes, og indset, at de i virkeligheden ikke er uenige, men bare ude af stand til at forstå hinanden? Hvis vi lytter nøje efter, vil vi opdage, at to kollegaer kan have helt forskellige ideer om, hvad strategien og målet er for den samme virksomhed – indimellem så forskellige, at det virker, som om de lever i hver deres verden. Det samme kan gælde for to ægtefæller, et vennepar, søskendepar, ledere og medarbejdere eller lærere og elever – vi har alle hvert vores værdisæt og syn på verden og motiveres ganske enkelt af forskellige ting på forskellige tidspunkter i vores liv.

Når de værdier, vi lever vores liv efter, pludselig mister deres betydning og ikke længere fører til det ønskede resultat, opstår der en krise – i vores liv, virksomheden, hvor vi er ansat, det samfund, vi lever i – og vi skal finde nye måder at tackle udfordringerne på. Det er denne udviklingsproces, som spiral dynamics dybest set beskæftiger sig med: 8 værdisystemer med hver deres farve, som afslører, hvorfor resultaterne nogle gange mangler eller slår fejl, når flere mennesker er involveret i en sag.

Ved at se bort fra religiøsitet, kulturelle, køns- og racemæssige forhold og i stedet stille skarpt på vores underliggende værdisystemer giver spiral dynamics et indblik i:

  • hvordan mennesker tænker (frem for hvad de tænker) …
  • hvorfor mennesker træffer beslutninger på et hav af forskellige måder …
  • hvorfor nogen mennesker motiveres af én ting, andre af en anden …
  • hvorfor og hvordan værdier opstår og spredes …
  • forandringens natur …

Herunder en langt større forståelse af, hvorfor nogle grupper i samfundet, på tværs af lande, på arbejdspladsen og/eller i den enkelte familie støder sammen igen og igen – og hvad der skal til, for at de tankemønstre forandrer sig og udvikler sig til mere komplekse og perspektivrige størrelser til gavn for alle.  

“En person har da for fanden ret til at være, som han er.”

– CLARE W. GRAVES

DON BECK har siden sit første møde med Clare W. Graves i 1975 arbejdet med forandringsprocesser og formidling af spiral dynamics verden over i samarbejde med alt lige fra organisationer, regeringer til townships i Sydafrika under apartheidstyret. CHRISTOPHER COWAN har ligeledes arbejdet videre med spiral dynamics og er medstifter af og partner i NVC Consulting, der aktivt beskæftiger sig med og udbyder kurser med afsæt i spiral dynamics.

FAKTA:

Sideantal: 443

Indbinding: Softcover med flapper

Udkom: April 2015

Oversat af: Hanne Steinicke og Marielle Nielsen Hansen

Original titel: Spiral Dynamics - Mastering values, leadership and change

Niklas Thrane 30/04/2015

Don Back har med Spiral Dynamics skrevet en banebrydende bog om menneskelig udvikling. På samme måde som individet går gennem en række udviklingsfaser, kognitivt, psykologisk og moralsk m.v. går vi som kulturer og grupper gennem nogle tilsvarende faser, som Don Beck beskriver og gennemgår i bogen. Faserne er så tydeligt beskrevet, at det er let at genkende dem og bringe den forståelse ind i praksis. Bogen er skrevet i forhold til organisationsudvikling, men teorien er universel og hvad enten du arbejder med ledelse, terapi, coaching eller meditation giver bogen Spiral Dynamics en virkelig klar og banebrydende ramme for at forstå og arbejde med menneskelige udviklingsprocesser. Anmeldt af ID-Psykoterapeut Mpf Niklas Thrane.

Gert Bach 30/04/2015

Jeg vil simpelthen lægge et meget kort uddrag af Lai Ydes forord ind, for det siger alt om denne bog. Lad det derfor tale for sig selv: Denne bog skal ikke bare læses – den skal spises og drøvtygges lige så stille, så den kan blive ordentligt optaget i din krop. Den skal helt ind i dit system, før den virker. Den skal ind i dine blodbaner og rundt i din krop – helt ind i dit hjerte! Den skal være en ny informationsdel i din dna.......Bruges bogen rigtigt, kan den virke som en vitaminindsprøjtning, så vi bliver bedre til at klare alle de nye udfordringer, der er i vente. af Lai Yde.

Tilføj anmeldelse: