Gør det umulige muligt
"Lad os se det i øjnene. Vi mennesker er sammensatte. Vi er både samarbejdsvillige og konkurrencemindede. Vi elsker fred, men er ustabile; er altruistiske, men krigeriske; pragmatiske, men tåbelige. Når vi elsker, elsker vi. Og når vi kæmper mod hinanden, har det store omkostninger for os. Men i stedet for at forlade os på et spinkelt idealistisk håb om, at vi alle ved et mirakel begynder at enes en dag, kan vi se konfliktløsning som en kunstform, som vi har det privilegium at være med til at udvikle og forfine."
FRA INDLEDNINGEN I BOGEN
Konflikter hører med til det at være menneske – uanset hvad man ellers måtte mene om dem, så forsvinder de ikke, så længe vi har forhold til andre mennesker, et arbejde at passe og behov for i øvrigt at færdes blandt andre mennesker. Vi kan altså ikke undgå dem, men vi kan lære at forholde os bevidst til konflikterne og navigere i forhold til dem på en måde, der er respektfuld over for andre, og selv bruge dem som en kilde til selvindsigt.
I denne bog opstiller Diane Musho Hamilton de nødvendige færdigheder for at kunne agere klogt og empatisk i en konflikt og endda lære at sætte pris på den. Vi lærer blandt andet:
- at afdække vores hensigter, så vores underliggende motivationer og bevidste hensigter stemmer overens;
- at identificere tre måder at håndtere konflikter på og afgøre, hvilken af dem vi selv automatisk falder i, så vi kan lære at reagere og agere anderledes;
- at genkende grundperspektiverne, som enhver konflikt bunder i, og lære at gebærde os i forhold til dem ved f.eks. altid at tale i jeg-person;
- og ikke mindst at forvandle konflikter i familien, mellem venner, på arbejdspladsen og/eller i det offentlige rum til situationer, som alle kan lære noget af.
DIANE MUSHO HAMILTON er en anerkendt konfliktmægler, en prisbelønnet gruppefacilitator og zenmester. Hun har en usædvanlig evne til at se og møde de udfordringer, vi oplever, i lyset af tidløs visdom. Hun har studeret og praktiseret buddhadharma, siden hun i 1984 begyndte på Naropa Institute, hvor hun blev undervist i Chögyam Trungpa Rinpoches lære. Sammen med sin mand, zenlæreren og advokaten Michael Mugaku Zimmerman, har hun grundlagt Two Arrows Zen i Utah i USA, hvor der undervises i zenmeditation.
FAKTA:
Sideantal: 256
Indbinding: Softcover med flapper
Udkom: Maj 2015
Oversat af: Klaus Gormsen
Original titel: Everything is Workable - A Zen Approach to Conflict Resolution
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.