Kald englene frem

169,00

Hvis læseren nogensinde har haft fornemmelsen af, at der er mere i livet, end øjet kan se og samfundet forventer af os, og at deja-vu-oplevelser er budskaber sendt til os mennesker fra de højere magter, så er denne bog noget for vedkommende.

Model/varenr.: ISBN 9788793172234
Vægt: 0.267

Hvis læseren nogensinde har haft fornemmelsen af, at der er mere i livet, end øjet kan se og samfundet forventer af os, og at deja-vu-oplevelser er budskaber sendt til os mennesker fra de højere magter, så er denne bog noget for vedkommende. Man behøver ikke være troende på nogen måde, for selvom der optræder gamle læresætninger fra Toraen, Biblen og andre hellige tekster i bogen, så er disse primært med for at forklare, hvordan det hele opstod. Vi ser engle mange steder rundtomkring os som udsmykning i forretningsvinduer, i private hjem og så selvfølgelig i kirkerum, og det er tydeligt, at de her små guddommelige skikkelser har en evne til at erobre vores hjerter og fantasi. Denne bog går skridtet videre og inddrager dem i en meditations- og bønnepraksis, uden at de dog betragtes som små væsener med vinger.


Bogen tilbyder læseren et komplet program, lige til at udføre via bog og medfølgende lydfil, der kan hjælpe vedkommende af enhver tro til at opnå en højere grad af empowerment i eget liv gennem et aktivt forhold.

Om forfatteren: 
David A. Cooper, også kaldet Rabbi David Cooper, er uddan-net rabbiner, men har også studeret sufisme, zenbuddhisme og tibetansk buddhisme, foruden beskæftiget sig med vipassana-teknikkerne inden for theravada-buddhismen. Han har udgivet adskillige bøger om kabbala og jødiske meditationsteknikker og afholder jævn-ligt meditationsretreats sammen med sin kone, Shoshana.

14/12/2015

Antager man, der findes i hvert fald tre indgange til det spirituelle, naturmystikken, guddomsmystikken og det formløse, så er Cooper en glimrende vejviser ind i guddomsmystikken. Tag ikke fejl af bogens størrelse og af, at den er så let læst. Cooper går virkeligt dybt, når han beskriver vores vej hen imod forbindelse til ”det største”. Den kan med fordel læses igen og igen. Cooper er rundet af den mosaiske tradition, men han skriver ganske udogmatisk på en måde, der kan bruges af alle, om de så er jøder, kristne, muslimer, agnostikere eller noget helt andet. Bogen har naturlige pauser, hvor Cooper inviterer til refleksion og kontemplation. Med til bogen hører desuden lydfiler, som med fordel kan bruges til guidning og inspiration. Det var med stor fornøjelse, jeg læste bogen, og jeg giver den mine bedste anbefalinger.

Tilføj anmeldelse: