Bliv bedste ven med dine værste sider

189,00

"Vores påstand i denne bog er meget enkel. Der eksisterer en mangfoldighed af energimønstre inden i og uden for os. Det indre og det ydre kan næppe adskilles, fordi de indre mønstre påvirker vores opfattelse af de ydre så kraftigt. I bevidsthedsudviklingen er det vores opgave at blive opmærksomme på disse mønstre. Vi må blive bevidst om, hvilke vi har identificeret os med, og hvilke der er blevet fortrængte eller simpelthen eksisterer i det ubevidste."

HAL & SIDRA STONE I BOGEN

Model/varenr.: ISBN 978-87-931720-6-7
Vægt: 0.462

Vores personlighed består af op til flere selver. Siden barndommen har vi lært at identificere os med de sider af os selv, der sikrer os stabilitet, succes og tryghed. Disse sider kaldes for de primære selver og er de sider, vi først og fremmest identificerer os med. Derudover indeholder vi forsømte eller fortrængte selver, der lever en skyggetilværelse i vores indre, og som i høj grad er med til at styre vores liv ubevidst.

 Voice Dialogue-metoden er en spørgeteknik, hvor man netop går i dialog med de skjulte eller undertrykte sider. For ved at erkende og acceptere vores forskellige selver og delpersonligheder og ikke mindst ved at integrere disse tidligere undertrykte dele af os bliver vi mere helstøbte og tolerante mennesker. Metoden kan blandt andet bruges, når vi ikke ved, hvad vi skal stille op:

  • Skal vi følge fornuftens stemme eller følelsernes?
  • Den instinktive trang eller normerne og idealerne?
  • Vores indre legebarn eller den ansvarlige voksenstemme?

Bogen henvender sig til alle, der har brug for et virkningsfuldt redskab til deres egen eller andres personlige udvikling.

 

"Denne bog er en introduktion til en af de mest virkningsfulde metoder, jeg personligt er stødt på, til at bryde med vores mest hæmmende og begrænsende roller og genfinde vores egentlig identitet."

OLE VADUM DAHL

 

HAL og SIDRA STONE udviklede Voice Dialogue-metoden i 1970’erne. Siden har metoden gået sin sejrsgang verden over, og Bliv bedste ven med dine værste sider er udgivet på adskillige sprog. Både Hal og Sidra Stone er uddannede amerikanske psykologer, og deres arbejde bygger blandt andet på jungiansk psykologi og gestaltterapi. De har gennem årene udgivet en række bøger, der tager udgangspunkt i Voice Dialogue-metoden.

 

FAKTA:

Sideantal: 286

Indbinding: Softcover med flapper

Udkom: Juni 2014

Oversat af: Kirsten Fauken

Original titel: Embracing Ourselves - The Voice Dialogue Manual

 

Som E-bog på Itunes: Klik her.

18/11/2014

En fantastisk bog hvis du ønsker at bryde ud af uhensigtsmæssige mønstre og finde ind til en mere ægte måde at leve og udtrykke dig på.En af de mest virkfulde selvudviklingsbøger jeg har læst,en bog der guider og beriger,kan i den grad anbefales!

13/01/2015

En letlæst bog, som giver dig et indblik i dit indre liv, og en forståelse af de kræfter, der er på spil, når vores indre verden påvirkes af den ydre. Den giver en større selvforståelse og ikke mindst redskaber til at kunne hjælpe andre, hvis du arbejder med mennesker.

03/03/2016

Bliv bedste ven med dine værste sider så første gang lyset i 1989. At den stadig holder og er dybt relevant her næsten 20 år senere, vidner om den dybe indsigt og kærlige formidlerevne, Stone-parret besidder. De tager et område, der kan virke meget komplekst og obskurt, nemlig vort indre liv med alle de forskellige energier, der er til stede, og gør det levende, tilgængeligt og tilladeligt. Grundlæggende er de dybt humanistisk forankrede, dvs. de fejrer alt, hvad der måtte være til stede som værdifuldt udviklingspotentiale. De forklarer letforståeligt og omhyggeligt deres grundlæggende principper og antagelser om, hvordan vi er skruet sammen, og hvordan de enkelte delpersonligheder, stemmer, former etc. påvirker vore liv. Og de præsenterer deres arbejdsform, Voice Dialogue (dialog med vore indre stemmer) på en måde der er lige til at gå til for både mennesker, der vil arbejde med sig selv og mennesker, der arbejder udviklingsorienteret med andre. Bogen formidler varm omsorg, accept og rummelighed, samtidig med at den anlægger en praktisk, klar ”hvordan gør vi så?” vinkel. Den bruger masser af rørende, smukke og pudsige pluk fra parrets arbejde med mennesker. Og den gør det tydeligt, at der er masser af faktorer, der påvirker dannelsen og udviklingen af vores former fra det oprindelige fingeraftryk, vi kommer ind i verden med, til vores genetiske sammensætning, fx køn, over det nærmiljø og den familiekultur, vi er vokset op i, helt ud til sociale normer, kultur og samfund. En bog, jeg på det varmeste kan anbefale.

Tilføj anmeldelse: